AWO-vandredag

Torsdag den 26. maj deltog skolen igen i AWOs vandredag. Alle elever på nær F8, der er i praktik og F10 som forberedte sig på matematikeksamen, var ude at gå. Som sædvanlig var det med start i Bürgerhaus, hvor der også blev sluttet af med den obligatoriske hotdog og en kop is-te. Undervejs var der pause på Christianslyst, hvor der også blev serveret en forfriskning.

Vandredag1

Gå 5km eller 10 km sammen med eleverne en torsdag formiddag i maj. Nyd naturen omkring Sønder Brarup sammen med din klasse og bliv godt forsynet med saftevand, frugt og varme pølser oveni.

Arbeiter Wohlfahrt i Sønder Brarup organiserer vandredagen for alle skoleklasser og børnehaver i omegnen. I år var der 600 tilmeldte fra mange skoler og børnehaver. Lærere og elever tager en god travetur sammen, og der bliver tid til lang snak og fælles oplevelser. En dag der byder på andre udfordringer end undervisning og skolehverdag.

Klasserne kan i eget tidsregi begå dagen – man starter når man er klar, bestemmer selv farten og har klasselærertid til at afslutte skoledagen.

Om eftermiddagen er ruterne åbne for alle, og AWO inviterer til at bruge sine vandresko eller sin cykel.

Jeg havde en dejlig gåtur sammen med eleverne fra B-klassen. I dag var det ikke matematikopgaver eller geografiundervisning vi havde med hinanden, men lidt sved på panden og varme fødder. Vandredagen er ikke kun en udflugt eller undervisning uden for skolen, det er en god måde at tilføje skolelivet nyt indhold og give sammenholdet en fælles platform.

Nå ja, så bliver det jo altid til lidt mere end 10 km, for mellem startpunktet i Bürgerhaus og skolen er der knap 2 km.

Torsten Wullf