Skriftlige eksaminer afsluttet

Eksamen

Skriftlig eksamen for de eksamenstilmeldte elever på 9. og 10. klassetrin er slut. De er blevet prøvet i de fire hovedfag dansk, tysk, matematik og engelsk.

Det samlede antal elever, der går til eksamen, er det største, vi har haft i Sønder Brarup: 15 elever går til ESA-eksamen (9.kl.) og 23 elever til MSA-eksamen (10.kl.).

I denne uge venter en mundtlig del af engelskeksamen og om ca. tre uger mundtlig danskeksamen. I starten af juli vil der være elever, der skal til eksamen i andre fag.

På eksamensdagene er eleverne mødt til normal skoletid, men i stedet for direkte at sætte sig i eksamenslokalet har vi tilbudt fælles morgenmad. Et tilbud alle har taget imod med glæde.

Så fra kl. 8 til 8,30 har den i aulaen stået på rundstykker, diverse frugt og grønt (inkl. jordbær), kakao, vand og kaffe.

Morgenmad forud for eksamen har vi gennemført i alle årene med eksamen, erfaringen viser os, at det tager den værste nervøsitet fra eleverne. De får mulighed for lige at snakke og hygge sig sammen.

Og vi fik god mulighed for at tælle eleverne, og de mødte alle frem alle dagene, så vi skal ikke gennemføre "sygeeksamen", det er vi glade for.

Det, der ikke blev spist til morgenmad, har de kunne tage med sig som "eksamensguf" til prøven.

Morgenmad til ca. 40 mennesker kommer ikke af sig selv. Vi er yderst taknemmelige for køkkenassistent Anja Ewoldts store indsats. På de fire eksamensdage er hun mødt kl. 6,00 for at gøre klar til eleverne, 1000 tak Anja.