Gule engle på Sønder Brarup Danske Skole

Elever hjalp på konference om Parkinsons sygdom.

IMG_2124

Deutsche Parkinson e.V. holdt i weekenden 19.-20. september en konference i Damp, hvor der deltog gæster fra både Tyskland og Danmark. Bernd Carstens fra Deutsche Parkinson e.V kontaktede skolen før sommerferien og spurgte, om vi kunne være behjælpelige med at skaffe elever, der kunne hjælpe under konferencen. Eleverne hjalp bl.a. deltagerne rundt mellem forskellige foredrag eller aktiviteter og med at oversætte mellem dansk og tysk. Ni elever hjalp lørdag og/eller søndag. Som optakt var Bernd Carstens, der selv er ramt af Parkinson, torsdag den 10. september på skolen, hvor han holdt et foredrag om sygdommen for skolens 9. og 10. klasse. Efter foredraget fik alle hjælperne en gul pullover og et navneskilt udleveret, som de skulle have på til konferencen. Bernd Carstens afsluttede besøget med en bemærkning til hjælperne: »I vil være vores gule engle i Damp.«

På skolen er vi glade for, at der var elever, der gerne ville hjælpe. Vi takker samtidig A. P. Møller Skolen for »udlån« af to tidligere elever, Lara og Maj, der hjalp deres gamle skole med at hjælpe.

På billedet ses (fra venstre): Tim Schmoll, Jan Morten Philipp, Max Christensen, Lukas Germer, Ida Wilda, Maj Tolkmitt, Lara Germer, Kathrin Wienecke, Sarah Gruhlke og Bernd Carstens.