Sønder Brarup Cup for 4.-6. klasse

Fredag den 1. juli afviklede vi for 11. gang fodboldturnering for fællesskoledistriktets 4.-6. klasser.

DSCF1672

For 4. gang var det med blandede hold i stedet for rene ”skolehold”. Eleverne var blandet efter køn, klassetrin og en smule efter evner. Hatlund var løbet ind i lidt afbud, så de havde også taget elever med fra 3. klasse.

Viceskoleinspektør Bjørn Møller havde inddelt holdene, der blev opkaldt efter europæiske storklubber og lavet en turneringsplan. Der var 9-10 spillere på hvert hold, og der var 8 hold i alt. Holdene var delt i to grupper, hvorfra de to bedste spillede semifinale og finale. Næsten ligesom ved EM.

Skolens 10. klasse var medarrangører. De havde kridtet banen, de var holdledere og samaritter, de solgte fra deres bod, de var dommere, styrede dommerbordet osv.

Vi var ikke så heldige med vejret, men det tog alle i stiv arm. Selv om banen var lidt glat, blev vi heldigvis forskånet for uheld.

Da gruppespillet var slut optrådte heldagsskolens cheerlaederhold for spillerne og de medfølgende lærere/voksne. Da alle kampe var slut, var det Bayern München, der vandt.

Tak for en god og lidt våd dag til alle spillerne, F10 og lærere.